Vi taler meget om, hvad alderen gør ved huden, håret og kroppen. Meget lidt om, hvad den gør ved tænderne og mundhulen. Men forandringerne er reelle og progressive, og de starter langt tidligere, end de fleste forestiller sig. Det gode er, at meget af det er forebyggeligt eller bremseligt, hvis man kender mekanismerne.
Her er en gennemgang af de vigtigste forandringer, der sker i mundhulen med alderen, og hvad man konkret kan gøre ved dem.
Emaljen slider gradvist ned — og det er irreversibelt
Emalje er kroppens hårdeste biologiske materiale, men det gendannes ikke. Når det er borte, er det borte. Og igennem et langt liv er der mange faktorer, der bidrager til emaljeslid: syre fra kost og drikke, mekanisk slid fra tandbørstning, tænderskæren om natten og simpelthen årtiers brug.
Det synlige resultat er tænder, der ser kortere ud, har fladere bidekanter og et mattere udtryk. Det mere problematiske resultat er øget tandfølsomhed. Emaljen beskytter dentinen nedenunder og den nerve, der løber gennem tandens midte. Jo tyndere emalje, jo kortere er vejen til nerven, og jo mere reagerer tanden på kulde, varme, syre og sødme.
Det man kan gøre er at bruge en blød tandbørste og let tryk, vente mindst 30-60 minutter med tandbørstning efter syreholdige måltider og vælge en tandpasta med hydroxyapatit eller fluorid, der aktivt remineraliserer de mikroskopiske steder, syren har angrebet. En tandpasta designet til følsomme tænder brugt konsekvent og dagligt kan reducere isningerne markant over tid.
Tandkødet trækker sig tilbage — og det starter tidligere end forventet
Tandkødstilbagetrækning er delvist en naturlig del af aldringen. Tandkødet mister gradvist elasticitet og volumen, og tandhalsene begynder at blive synlige. Tænderne ser længere ud end i ungdommen, og overgangen mellem tand og tandkød ændrer sig.
Men tilbagetrækning er ikke kun et spørgsmål om alder. Den accelereres markant af to faktorer, der er fuldt ud påvirkelige: for hård tandbørstning og ubehandlet tandkødsbetændelse. Mange voksne har i årevis børstet tænder med for meget tryk og en for hård tandbørste, og resultatet viser sig i 50’erne og 60’erne som udtalt tilbagetrækning langs tandkødsranden.
Det man kan gøre er at skifte til en blød tandbørste, reducere trykket og behandle eventuel eksisterende betændelse i tandkødet. Tilbagetrukket tandkød vokser ikke tilbage, men processen kan stoppes. Og det, der allerede er trukket tilbage, kan beskyttes med de rette produkter, der dæmper følsomheden og forsegler de blotlagte tandhalse.
Paradentose rammer hyppigere med alderen
Paradentose er ikke en aldersdom, men risikoen for den akkumuleres over tid. Jo længere tid bakterier i plak har haft til at irritere tandkødet, jo større er sandsynligheden for, at betændelsen på et tidspunkt er nået dybere end til selve tandkødet og har begyndt at angribe den underliggende knogle.
Mange danskere i 50’erne og 60’erne har paradentose i et eller andet stadie, uden at vide det. Sygdommen er snigende og giver sjældent smerter i de tidlige stadier. Den opdages typisk ved et rutinebesøg, eller når symptomerne er tydelige nok til at ignorere: tilbagetrukket tandkød, øget afstand mellem tænderne, løshed i tænderne eller vedvarende dårlig ånde.
En grundig faglig guide til, hvad paradentose er, hvilke tegn man bør holde øje med, og hvad der kan gøres, finder man hos Den Glade Mund på siden om paradentose
. Det er et emne, der fortjener opmærksomhed langt tidligere, end de fleste giver det.
Spytproduktionen falder — og konsekvenserne mærkes
Spytkirtlernes kapacitet reduceres naturligt med alderen. Det sker gradvist og umærkeligt, men konsekvenserne kan være markante: hurtigere tandstensdannelse, hyppigere huller end tidligere, øget tendens til betændelse i mundhulen og en generel tørhedsfornemmelse, særligt om morgenen og om natten.
Mange ældre tager desuden medicin, der yderligere reducerer spytproduktionen. Antidepressiva, blæremedicin, blodtryksmedicin og antihistaminer er alle hyppige årsager til mundtørhed som bivirkning. Kombineringen af naturlig aldersrelateret reduktion og medicinbivirkninger giver mange i den ældre befolkning en klinisk nedsat spytproduktion, der direkte påvirker mundsundheden.
Det man kan gøre er at tale med sin læge om mulighederne for at justere medicin, bruge sugetabletter, der stimulerer spytkirtlerne, fugtgivende gel om natten og vælge en tandpasta uden skumdanneren natriumlaurylsulfat, der irriterer tørre og sårbare slimhinder.
Isninger — et signal man ikke bør ignorere
Isninger er ikke en uundgåelig del af det at blive ældre. De er et symptom på, at noget er ændret i tanden eller dens omgivelser. Emaljeslid, tilbagetrukket tandkød og dentinhypersensitivitet kan alle drive isninger, og de er alle tilstande, der enten kan forebygges eller behandles.
Mange vænner sig til isningerne og afskriver dem som noget, der bare er sådan for dem. Men de er et advarselssignal om processer i gang, der forværres over tid, hvis ingenting gøres. En tandfølsom tand, der ikke behandles, kan over år udvikle sig til en tand, der kræver mere indgribende behandling.
Et udvalg af produkter med dokumenteret effekt mod isninger og emaljeslid — inklusiv tandpastaer med hydroxyapatit og Tooth Mousse med CPP-ACP, der remineraliserer emaljen aktivt — finder man hos Den Glade Mund på sortimentssiden for isninger og tandfølsomhed. Alle produkter er fagligt udvalgt af autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich.
Den enkle konklusion
Mundhulen ældes ligesom resten af kroppen. Men i modsætning til mange andre aldersforandringer er en stor del af det, der sker i mundhulen, forebyggeligt eller bremseligt med den rette viden og de rette vaner. Jo tidligere man handler, jo mere er der at bevare.
Det handler om at lytte til signalerne — isningerne, blødningen, tørheden — og handle på dem, inden de er vokset sig til ubehandlede problemer. En god daglig mundplejerutine, regelmæssige besøg hos en tandplejer og de rette produkter er det, der gør forskellen over tid.