Hælspore er en udbredt årsag til smerter i foden og rammer hvert år mange danskere i alle aldre. Særligt folk, der står eller går meget i løbet af dagen, oplever ofte gener forbundet med denne tilstand. Men hvad er en hælspore egentlig, og hvor sidder den typisk? Det er ikke alle, der ved, hvorfor smerterne opstår netop i hælen, eller hvordan de kan kende forskel på hælspore og andre fodproblemer.
I denne artikel får du et overblik over, hvad en hælspore er, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvor på foden den oftest sidder. Derudover ser vi nærmere på, hvorfor hælsporer opstår netop dér, hvordan smerterne typisk føles, og om en hælspore kan sidde andre steder end i hælen. Til sidst giver vi dig gode råd til både forebyggelse og behandling, så du bedst muligt kan undgå eller håndtere denne almindelige fodlidelse.
Hvad er en hælspore?
En hælspore er en lille, ofte kalkholdig udvækst på hælbenet (calcaneus), som dannes, hvor senepladen under foden – også kaldet fascia plantaris – fæstner sig til knoglen.
.Hælsporen opstår som regel som et resultat af langvarig overbelastning eller gentagne småskader i området, hvilket får kroppen til at aflejre ekstra kalk som en slags beskyttelse.
Selvom navnet kan antyde noget andet, er det ikke selve udvæksten, der nødvendigvis giver smerter, men snarere den irritation eller betændelsestilstand, der kan opstå i vævet omkring hælsporen. Hælsporer ses hyppigst hos voksne, især dem der står eller går meget i løbet af dagen, eller hos personer med nedsat svangstøtte.
Symptomer forbundet med hælspore
Hælspore giver ofte anledning til karakteristiske symptomer, hvor det mest fremtrædende er smerter under hælen, særligt ved belastning. Mange oplever, at smerten er værst om morgenen eller efter længere tids hvile, hvorefter den gradvist aftager, når man begynder at bevæge sig.
Smerten kan beskrives som en stikkende eller skærende fornemmelse, der typisk føles lige foran hælens bageste kant. Ved fortsat aktivitet eller belastning, for eksempel ved løb, gang eller længere tids stående arbejde, kan smerterne vende tilbage og tiltage.
Nogle oplever også ømhed eller let hævelse i området, mens det for andre kun er smerten, der er tydelig. Symptomerne kan variere i intensitet fra dag til dag, men forværres ofte over tid, hvis tilstanden ikke behandles eller aflastes.
Den typiske placering af en hælspore
En hælspore sidder oftest under hælen, hvor den store seneplade (plantar fascia) fæstner sig til hælknoglen. Det er netop i dette område, at belastningen på foden er størst, især når man står, går eller løber.
Den typiske placering er derfor på undersiden af hælen, tæt på det punkt, hvor foden først rammer jorden ved gang.
Her kan man opleve ømhed eller skarpe smerter, særligt om morgenen eller efter perioder med hvile. Hælsporen er en lille knogleudvækst, som kan ses på røntgenbilleder, men det er ofte den omkringliggende irritation og betændelse i vævet, der giver smerter. For langt de fleste vil smerten være centreret omkring midten eller indersiden af hælens underside.
Hvorfor opstår hælsporer oftest netop dér?
Hælsporer opstår oftest under hælen, hvor svangsenen fæstner til hælbenet, fordi dette område udsættes for stor belastning og gentagne mikrotraumer. Når vi går, løber eller står meget, fungerer hælen som det primære kontaktpunkt med underlaget, og svangsenen trækker kraftigt i sit fæste på hælbenet.
Over tid kan denne belastning føre til små bristninger og irritation i vævet, hvilket igangsætter en reparationsproces, hvor der dannes ekstra kalkaflejringer – det, vi kender som en hælspore.
Særligt hos personer med nedsunken svang, overvægt eller uhensigtsmæssigt fodtøj ses risikoen øge, da trykket på hælens underside forstærkes. Det er netop kombinationen af belastning, anatomi og biomekanik, der forklarer, hvorfor hælsporer hyppigst opstår netop dér.
Hvordan føles smerter fra en hælspore?
Smerter fra en hælspore opleves typisk som en skarp, stikkende eller brændende fornemmelse under hælen, især når man træder ned på foden efter hvile – for eksempel om morgenen, når man står ud af sengen.
Mange beskriver det som at træde på en lille sten eller tegnestift. Smerten kan være mest intens ved de første skridt og aftager ofte lidt, når man har gået rundt et stykke tid, men den kan vende tilbage eller forværres efter længere tids stående eller gang.
Hos nogle føles hælen øm og ødelagt hele dagen igennem, især hvis man har været fysisk aktiv eller gået meget på hårdt underlag. Smerterne kan variere i intensitet fra dag til dag og afhænger ofte af belastningen på foden.
Kan hælsporer sidde andre steder?
Selvom hælsporer oftest opstår under hælen, hvor svangsenen fæster sig til hælbenet, kan de faktisk også dannes andre steder på foden. En mindre almindelig variant er den såkaldte “bageste hælspore”, som sidder på bagsiden af hælbenet ved akillessenen. Denne type hælspore opstår typisk som følge af gentagne belastninger eller tryk fra for eksempel stramme sko.
Uanset placeringen består hælsporer af små kalkaflejringer, men symptomerne og generne kan variere alt efter, hvor på hælbenet de sidder. Det er dog langt sjældnere, at hælsporer opstår andre steder end under hælen, og de fleste oplever derfor problemer netop i dette område.
Gode råd til forebyggelse og behandling
Når det kommer til forebyggelse og behandling af hælspore, er der heldigvis flere gode råd, du kan følge for både at mindske risikoen for at udvikle problemet og for at lindre eller afhjælpe smerterne, hvis skaden er sket.
Først og fremmest er det vigtigt at vælge fodtøj med god støtte og stødabsorbering, især hvis du går eller står meget i løbet af dagen. Undgå sko med hårde eller flade såler, da de kan øge belastningen på hælen.
Indlægssåler, der aflaster svangsenen, kan også være en effektiv løsning, og de fås i mange varianter, både i sportsbutikker og hos fodterapeuter. Regelmæssig udstrækning af svangsene og lægmuskler anbefales, da stramme muskler og sener kan øge trækket på hælknoglen og dermed forværre eller udløse hælsporesmerter.
En klassisk øvelse er at lave stræk af fodsålen og lægmusklerne ved for eksempel at stille sig op mod en væg og presse hælen mod gulvet.
Hvis smerterne allerede er opstået, bør du overveje at aflaste foden så meget som muligt. Det kan indebære kortvarig pause fra løb, hop eller andre belastende aktiviteter.
Nedkøling af området med ispose kan lindre akutte smerter, og i nogle tilfælde kan smertestillende medicin, som for eksempel ibuprofen, anvendes i en kortere periode – dog altid i samråd med en læge. I længerevarende og svære tilfælde kan fysioterapi være en god idé, hvor du får hjælp til både øvelser og eventuel tapening af foden. Endelig er det vigtigt at være tålmodig, da hælsporesmerter ofte kan tage måneder at få bugt med, men med en kombination af de rette øvelser, aflastning og korrekt fodtøj, kommer de fleste sig uden behov for operation.