Der findes næppe en mere karakteristisk smag end den let parfumerede og lakridsagtige aroma af anis, som strømmer op fra et glas ouzo, pernod eller pastis. Disse spiritusser har gennem århundreder haft deres faste plads i både græske tavernaer, franske caféer og internationale barskabe – men hvad er egentlig forskellen på dem? Når man står foran hylden i spiritusafdelingen, kan det være svært at skelne mellem de tre drikke, som ligner hinanden både i smag og udseende.
I denne artikel dykker vi ned i historien bag de populære anisbaserede spiritusser og undersøger, hvordan traditioner, ingredienser og produktionsmetoder har formet deres unikke profiler. Vi kigger også nærmere på de kulturer og serveringstraditioner, der følger med hvert enkelt glas, og giver dig de bedste tips til, hvordan du vælger og nyder ouzo, pernod og pastis. Tag med på en smagsrejse gennem Middelhavets og Sydfrankrigs drikkekultur, og bliv klogere på, hvad der adskiller – og forener – disse ikoniske dråber.
Historien bag de anisbaserede spiritusser
Anisbaserede spiritusser har rødder, der strækker sig flere tusinde år tilbage i tiden. Allerede i antikkens Grækenland og Romerriget blev anis anvendt både som krydderi og medicin, og efterhånden begyndte man at destillere krydderiet sammen med alkohol.
I Mellemøsten udviklede man arak, som inspirerede til lignende drikke rundt om Middelhavet. I det 19. århundrede opstod ouzo i Grækenland, mens pastis og pernod blev populære i Frankrig som erstatninger for absint, der blev forbudt i starten af 1900-tallet.
Hver region satte sit præg på drikken, både hvad angår smag og traditioner, men fællesnævneren var fascinationen af anisens karakteristiske aroma og dens evne til at give spiritussen en forfriskende og kompleks smagsprofil. Dermed blev anisbaserede spiritusser en integreret del af både socialt samvær og lokale drikkekulturer omkring Middelhavet.
Smag, ingredienser og produktionsmetoder
Selvom ouzo, pernod og pastis alle er kendt for deres karakteristiske anis-smag, adskiller de sig markant i både ingrediensliste og fremstillingsmetode. Ouzo, som stammer fra Grækenland, laves typisk på druedestillat og smages til med anis og ofte også andre urter som fennikel og koriander.
Her kan du læse mere om anisdrik
.
Pernod fra Frankrig har en mere kompleks krydderprofil, hvor anis kombineres med urter som stjerneanis, lakridsrod og forskellige aromatiske planter, hvilket giver en afrundet og let sødlig smag.
- Du kan læse mere om anisdrik på https://bagestaal.dk/.
Pastis, som også er fransk, er i modsætning til de andre ikke destilleret med urter, men får i stedet sin smag ved at tilsætte ekstrakter og naturlige aromaer til en neutral alkoholbase, hvilket gør den lidt mere krydret og ofte mindre skarp i smagen.
Fælles for alle tre er, at de opnår deres karakteristiske mælkehvide udseende, når de blandes med vand – et resultat af, at de æteriske olier fra anis bliver uopløselige og danner en uklar blanding.
Kultur og serveringstraditioner
Ouzo, pernod og pastis indgår alle som vigtige elementer i de respektive landes kultur og sociale liv, og serveringstraditionerne afspejler lokale skikke og stemninger. I Grækenland serveres ouzo ofte som aperitif og ledsages næsten altid af små retter kaldet meze – småbidder som oliven, feta, grillede blæksprutter og andre delikatesser, der skal nydes i roligt tempo og i godt selskab.
Det er traditionelt at tilsætte koldt vand til ouzo, hvilket får den til at skifte farve til mælkehvid og mildner smagen.
I Frankrig har pastis en særlig plads i den sydlige kultur, især i Provence, hvor man på de lokale caféer ofte ser folk nyde et glas pastis i skyggen om eftermiddagen, gerne med venner til et spil pétanque.
Pastis serveres typisk med iskoldt vand ved siden af, så man selv kan blande forholdet, og ligesom ouzo bliver væsken uklar ved tilsætning af vand. Pernod, der har en lidt anden karakter, drikkes også ofte som aperitif, men kan desuden indgå i klassiske cocktails eller bruges som smagsgiver i madlavning. Fælles for alle tre er, at de forbindes med afslapning, socialt samvær og nydelse – drikke, der ikke kun handler om smagen, men også om stemningen og oplevelsen omkring glasset.
Sådan vælger og nyder du ouzo, pernod og pastis
Når du skal vælge mellem ouzo, pernod og pastis, handler det først og fremmest om din smag og det, du ønsker at opleve. Ouzo, med sin tydelige græske karakter og stærke anissmag, egner sig ofte til at blive nydt som aperitif sammen med små retter som oliven, feta og grillede fisk.
Pastis har et mere krydret og urtet udtryk, der gør den velegnet til at nyde på terrassen en varm sommerdag, traditionelt fortyndet med koldt vand, så den bliver mælkehvid og blød i smagen.
Pernod skiller sig ud ved at være lidt mildere og sødere, hvilket gør den ideel både rent eller som ingrediens i cocktails. Uanset hvilken du vælger, handler nydelsen af disse spiritusser om at tage sig tid; de drikkes ofte langsomt og i godt selskab. Prøv dig frem med forskellige serveringstemperaturer, mængder af vand og tilbehør for at finde den kombination, der passer bedst til dig.